Opmålingstegninger fra Arkitektskolen i Aarhus

Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek havde den store glæde i februar 2020 at kunne tage imod en vigtig samling opmålingstegninger fra Arkitektskolen i Aarhus. Samlingen vil i den kommende tid blive gennemgået med henblik på at gøre materialet tilgængeligt.

Samlingen indeholder opmålingstegninger udført i forbindelse med studier på Arkitektskolen i Aarhus fra 1965 og frem til i dag. Det er især opmålinger af bl.a. kirker, klostre, herregårde, slotte, bondegårde og industribygninger fra mange steder i Jylland, som samlingen rummer, men også opmålinger fra forskellige udenlandske studierejser.

Hvad er opmålingstegninger?

Som disciplin hører opmålingerne til bygningsarkæologiske undersøgelser. De blev udført som tegninger af planer, snit og facader på stedet under feltstudier. Præcisionen i tegningerne var vigtig, idet de skulle støtte iagttagelser af historiske spor. Man brugte vandsikker tegnefilm og blyant til udførelsen af tegningerne, og deres geometri var ofte fastsat af den systematik, man kalder ”ortogonalopmåling”. Det er et retvinklet system af linjer, som gør det muligt at fastlægge bygningers mure og rum. Linjerne var oftest snore opspændt på tømmergalger. På den måde kunne man præcist registrere bygningers skævheder og uregelmæssigheder.

Ortogonalmetoden blev ofte suppleret af den systematik, der hedder ”fremskæring” eller ”trekantsopmåling”. I takt med den teknologiske udvikling anvendte man desuden mange forskellige laserbaserede metoder, hvor bl.a. ”laserkryds” udgjorde ortogonale systemer. Også digitale metoder, såsom fotogrammetri (dvs. måling ved hjælp af fotografier, stereokomparator og computer), der gør det muligt at fremskaffe tredimensionale oplysninger om genstanden, som måles) og laserscannere, blev taget i brug.

Hjemvendt fra feltstudiet på tegnesalen blev blyantstegninger af planer, snit og facader rentegnet med tusch på nye lag film spændt henover originalerne. Med fremkomsten af digitale tegneprogrammer blev tuschtegningerne erstattet af digitale redskaber, mens man vedbliver at udføre tegninger på stedet.
Samlingen af opmålingstegninger fortæller således historien om en opmålingspraksis fra en analog til en digital tidsalder, men samlingen er også en vigtig kilde til viden om centrale bygningshistorier i Jylland.

Kilde: Materialebeskrivelse af lektor, arkitekt maa. Lars Nicolai Bock