Mange mulige Marmorkirker
Marmorkirken i København – eller Frederiks Kirke, som den rigtigt hedder – rejser sig overfor Amalienborg som et omdrejningspunkt for Frederiksstaden. Ferdinand Meldahls bygning blev indviet i 1894. Men kirkens bygningshistorie er næsten 150 år ældre, og uhyre omskiftelig.
Forud for Meldahl ligger en lang række udkast til, hvordan den bygning, der påbegyndtes i 1749, kunne færdiggøres, eventuelt med an anden funktion end den kirkelige. Mange af disse udkast befinder sig i dag i Danmarks Kunstbiblioteks store samling af arkitekturtegninger og -modeller. Et udvalg vises her.
En vandring i stilhistorien
Marmorkirkeprojekterne er i sig selv en vandring gennem 150 års stilhistorie og viser eksempler på en række af Danmarks vigtigste arkitekter fra det 18. og 19. århundrede. Hele 25 arkitekter kom undervejs med deres bud.
Begyndelsen - mange alternativer
Kirkens grundsten blev lagt i 1749. Den var tænkt som centrum i Københavns udvidelse mod nordøst, Frederiksstaden, der blev anlagt i anledning af det Oldenborgske dynastis 300 års jubilæum på den danske trone. Kirken fik derfor fra først af en udpræget symbolsk funktion som monument for den enevældige konge.
De første udkast kom fra hofbygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og er udtryk for den af ham i Danmark indførte rokoko-stil. Ved Eigtveds død i juni 1754 var den franske arkitekt Ange-Jacques Gabriel (1698-1782), der var blevet inddraget til vurdering af Eigtveds planer, allerede klar med to alternative projekter.
Samtidig kom Eigtveds efterfølger, generalbygmester Laurids de Thurah (1706-1759), der overtog byggeledelse, med to projekter. Nicolas-Henri Jardin (1720-1799), der var blevet hidkaldt som professor ved det 1754 stiftede Kgl. Kunstakademi kom ligeledes i 1755 med to projekter, efterfulgt af yderligere to i 1756. Endelig kom hofbygmester Georg David Anthon (1714-1781), der vurderede alle de nyindkomne projekter, også selv med sine egne to bud i 1756-57.
Der var således mange forskellige alternativer i spil, der repræsenterede ret forskellige stilistiske skoler: Gabriels stejle franske barok, Thurahs brede romersk-inspirerede og Anthons polsk-sachsiske barok, foruden den mest moderne: Jardins nyklassicistiske. Jardins projekter var voldsomt dyre og førte til overvejelser om at foretrække Gabriels, men Jardins endte med at blive valgt – og yderligere fordyret ved Frederik Vs beslutning om, at kirken ikke kun skulle beklædes med, med opføres i massiv marmor.
Byggestop
Jardins projekt viste sig hurtigt at blive alt for dyrt. Da Christian VII kom til tronen i 1766 var bevillingerne allerede dalet, og Johann Friedrich Struensee (1737-1772) besluttede endelig i 1770 helt at standse byggeriet – i hvert fald foreløbigt.
Nye projekter
Da Christiansborg og den tilhørende slotskirke brændte i 1794 og Nikolaj Kirke fik samme skæbne under Københavns brand året efter, blev behovet for kirker en medvirkende årsag til at genoptage byggeplanerne. Hofbygmester Caspar Friedrich Harsdorff (1835-1799) blev 1796 bedt om at fremkomme med forslag og omkostningsoverslag til en fuldførelse. Han kom som sine forgængere med to alternative forslag i tegning og i dette tilfælde også i model, dog således at kirkens ydre var ens, en parafrase over Pantheon i Rom, mens de to alternative interiører var hhv. med og uden gallerietage.
klik for flere billeder
Harsdorffs død i 1799 satte en stopper for videreførelsen af projektet, og selvom C.F. Hansen (1756-1845), der var bygningsinspektør i Slesvig og Holsten, fik overdraget opgaven med at færdiggøre projektet, blev det aldrig tilfældet. Hansen vendte først tilbage til København i 1804, blev 1808 overbygningsinspektør, og fik rigeligt at se til med både genopbygningen efter 1790ernes brande og sidenhen efter englændernes bombardement i 1807.
Fra kirke til museum
I 1838, da planerne om et museum billedhuggeren Bertel Thorvaldsen begyndte at tage form, kom både Hetsch og Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) med forslag til et museum på kirketomten. Disse blev dog overflødige, da Frederik VI i december samme år skænkede Vognremisen ved Christiansborg til projektet.
Og tilbage til kirken igen
Da enevælden afløstes af folkestyre og konstitutionelt monarki i 1849 var byggegrunden fri og der kom forslag om at den skulle sælges af Staten. Forslag til anvendelsen skortede det ikke på: monumenter og springvand, bespisningsanstalter, offentlige bade, kunstgallerier eller begravelseshuse. Vilhelm Petersen (1830-1913) fremlagde i 1865 planer for en industriudstilling på grunden, Theodor Stuckenberg foreslog i 1868 et monument for Frederik VII, Grundloven og de faldne fra krigen i 1864.
Forslag om kirkebyggerier var dog stadig aktuelle. Hetsch fremkom i både 1855 og 1862 med forslag til kirker på grunden, det samme gjorde bl.a. Vilhelm Klein (1835-1913), Christian Zwingmann (1827-1891), og, endelig, Ferdinand Meldahl (1827-1908), der – efter at finansmanden C.F. Tietgen i 1874 havde købt grunden, fik opgaven at fuldføre kirken som en ”grundtvigsk katedral”.
De mange forslag fra 1800-tallet viser forskellige aspekter af stiludviklingen og stilmangfoldigheden i dette århundrede, fra romersk klassicisme over historicisme med italienske, romanske forbilleder og gotiske, nybarokke og eklekticistiske udtryk.
En enkelt bygnings omtumlede skæbne belyser på den måde i usædvanlig grad den stilistiske udvikling i den danske arkitektur over 150 år.
Danmarks Kunstbibliotek ejer en lang række tegninger til de forskellige projekter, foruden enkelte modeller. Størstedelen af de resterende tegninger til Marmorkirken befinder sig i Rigsarkivet.