Bibliotekets historie

Danmarks Kunstbibliotek kan datere sin grundlæggelse tilbage til 1754, da det blev grundlagt som et lille håndbibliotek til brug for det nygrundlagte Kongelige Academie for de skjønne Kunster. Det har i dag vokset sig til at være Nordens største fag- og forskningsbibliotek for kunst- og arkitekturhistorie, kunstteori og museologi - og kan benyttes af hele Danmarks befolkning.

Danmarks Kunstbibliotek har gennem tiden været flittigt benyttet af både kunstnere, arkitekter og kunsthistorikere som kilde til inspiration og viden.

Eksempelvis viser de gamle udlånsprototoller, at malerne Anton Dorph, Constantin Hansen, Jørgen Sonne og Jørgen Roed, arkitekterne Ludvig Fenger, Christian Hansen, Hans J. Holm og Ferdinand Meldahl, samt kunsthistorikeren Julius Lange lånte materialer i 1876. i 1886 optræder bl.a. kunsthistorikerne Philip Weilbach, Emil Hannover og F.R. Friis.

Vigtige samlinger

Mange af disse personer har til gengæld afleveret materiale til Biblioteket, således at det i dag rummer omfattende samlinger af bl.a. arkivalier, arkitekturtegninger og fotografier, der udgør en vigtig kilde til Danmarks kunst- og arkitekturhistorie, såvel som om kunsthistoriens og kunstkritikkens historie i Danmark.
Det kan du læse mere om under Samlinger.

Biblioteket rummer mange af kunsthistoriens klassikere, f.eks. Gotthold Ephraim Lessings berømte "Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie"

Biblioteket samler en række oprindeligt selvstændige enheder i sig, hvoriblandt de vigtigste er Samlingen af Arkitekturtegninger og Kunsthistorisk Billedarkiv og Weilbachs Arkiv og, efter fusion i 2006 og 2012, Biblioteket på Statens Museum for Kunst og Museologisk Bibliotek.
I dag er disse enheder fuldt integreret i biblioteket.

Historien i korte træk

1754 Grundlæggelsen af Det Kgl. Danske Kunstakademi (og dets Bibliotek)
1758 Biblioteket nævnes første gang i Akademiets fundats
1810 Frederik VI køber maleren Nicolai Abildgaards bogsamling og skænker den til Kunstakademiets Bibliotek
1814 Torkel Baden efterfølger den første akademibibliotekar, miniaturemaleren Wilhelm Andreas Müller
1825 Just Mathias Thiele efterfølger Baden
1846 Anskaffelsen af de første arkitekturtegninger
1853 Anskaffelsen af de første fotografier
1856 Kunsthistorie oprettes som universitetsfag
1874 Julius Lange afløser Thiele som bibliotekar
1883 Philip Weilbach afløser Lange som bibliotekar
1883 Biblioteket flytter ind i den nyopførte udstillingsbygning
1896-97 Anden udgaven af Philip Weilbachs Nyt Dansk Kunstnerleksikon
1901 P. Johansen efterfølger Weilbach som bibliotekar
1918 Statens Kunsthistoriske Fotografisamling oprettes
1926-27 Samlingen af Arkitekturtegninger oprettes og Knud Millech tilknyttes
1927 Biblioteket bliver ”Danmarks kunsthistoriske Hovedbibliotek” (hovedfagfordelingen)
1929 Aage Marcus efterfølger P. Johansen som bibliotekar
1935 Dansk Kunsthistorisk Bibliografi (redigeret af Aage Marcus og Merete Bodelsen) udkommer
1958 Henrik Bramsen efterfølger Marcus som bibliotekar
1968 Udlån af kunsthistoriske lysbilleder påbegyndes
1971 Bibliografi over dansk Kunst påbegyndes
Statens kunsthistoriske Fotografisamling fusioneres med Biblioteket
1977 Hakon Lund efterfølger Bramsen som overbibliotekar
1979 Biblioteket udvides med nye lokaler til Samlingen af Arkitekturtegninger
1991 Biblioteket får database i REX
1996 Biblioteket bliver en selvstændig statsinstitution
1998 Patrick Kragelund efterfølger Hakon Lund som direktør
2000 Samlingen af Arkitekturtegninger får nye lokaler på Charlottenborg
2001 Der åbnes for elektronisk udlån
2002 Hele accessionen fra 1754 og frem bliver elektronisk søgbar; det samme gælder Bibliografi over Dansk Kunst
2003 Registranterne over Samlingen af Arkitekturtegninger og Kunsthistorisk Billedarkiv bliver online søgbare
2003 Det kunsthistoriske Billedarkiv og Weilbachs Arkiv får ny fælles studiesal på Charlottenborg
2003-04 Biblioteket ombygges
2004 Biblioteket genåbner som Danmarks Kunstbibliotek
2006 Biblioteket på Statens Museum for Kunst fusioneres med Danmarks Kunstbibliotek
2007 Biblioteket åbner en filial med egen studiesal i Egmont Videncenter på Statens Museum for Kunst. Bogsamlingen er nu 100% elektronisk søg- og bestilbar
2007 Studiesal – Dansk Arkitektur og Billedkunst åbnes
2010 Nyt sikringsmagasin åbner på Transformervej 21 B i Søborg
2011 Biblioteket påbegynder en storstilet digitaliseringsindsats
2011 Ny Studiesal for arkitektur og sjældne materialer åbnes i Herlev
2012 Museologisk Bibliotek fusioneres med Danmarks Kunstbibliotek
2013 Sikringsmagasin udvides med ekstra magasin og nyt registreringskontor
2014 Udlån ombygges med selvbetjeningsautomater, nye søge- og info-områder og ny lounge
2016 Steen Søndergaard Thomsen efterfølger direktør Patrick Kragelund
2016 Kulturministeriet meddeler, at Danmarks Kunstbibliotek fusioneres med Det Kgl. Bibliotek 1.1.2017
2016 Alt lys i bibliotekets to bygningskomplekser (Nyhavn 2 og Transformervej 21B, Søborg) udskiftes til LED lys
2017 Danmarks Kunstbibliotek ændrer navn til: Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek
2017 Danmarks Kunstbiblioteks materialer indgår nu i REX
2018 Organisationsændring i Det Kgl. Bibliotek: Danmarks Kunstbibliotek bliver udvidet med Læsesale på Slotsholmen og Magasinet på Kalvebod Brygge